Stress og stressbehandling

Stress er ikke enden på alt

De fleste ved godt, at alt ikke ramler for dem, når de bliver ramt af stress. Livet efter et stressintermezzo kan komme til at tage sig anderledes ud. Måske bliver man på arbejdet lidt oftere nødt til at sige: Det kan jeg ikke. Eller man bliver lidt mindre servicemindet. Eller du kan ikke påtage de samme kollegiale ekstraopgaver, som du tidligere har været kendt for. Men kernen i dit arbejde og din person forbliver intakt.

Hvad opfordrer jeg stressramte til?

Alle stressforløb er individuelle, men der er alligevel nogle ting, der går igen, og som præger den feedback jeg giver til min klienter.

Mit udgangspunkt er, at stress skal bruges som en form for selverkendelse. Man skal indse, hvad ens kapacitet er. Man skal stille sig selv det centrale spørgsmå: Hvad er muligt, og hvad kan jeg tilbyde fremadrettet? Behandling og overvindelse af stress kræver en selverkendelse, der siger, at man aldrig kommer tilbage til præcist det, du gjorde før. For det var det, der gjorde dig stresset.

Stress er også forbundet med glæde

En af de største udfordringer ved stress kan være, at det, som giver en stor stressbelastning, faktisk også er det, man får den største arbejdsglæde ved.

Det kunne for eksempel være

• Man vil gerne lave et inspirerende undervisningsforløb med både lyd og billede, men arbejdsopgaven overstiger den tid, man har til rådighed til at løse den.
• Eller man vil gerne være omsorgsfuld over for sine medarbejdere eller elever, men det er begyndt at kræve mere, end man har mulighed for at levere.
• Eller det kunne være, at man er i gang med et meningsfuld udviklingsarbejde, men arbejdet griber om sig, så man er ikke i stand til at løse opgaven med den kvalitet, man kunne ønske sig.

Stress er både et individuelt problem og et arbejdspladsproblem

I al stress er der et dynamisk forhold mellem det, man forventer af sig selv, og det, som andre forventer af én.

Der er ofte noget helt bestemt, som den stressramte forsøger at leve op til, men som man for eksempel med alderen kommer til kort over for. Arbejdspladsen er måske blevet vant til, at man leverer på et højt niveau, som er højere end det, som er rimeligt at forvente af medarbejderen. På den måde er stress ikke kun et individuelt problem, men også et arbejdspladsproblem.

Hvad er stress egentlig?

Der er ingen, der rigtig ved, hvad stress er. For mig er fællesbetegnelsen: psykisk overbelastning.

Man er blevet overbelastet, fordi at kravene fra en selv eller andre overstiger den psykiske energi, man har til rådighed til at løse opgaven. Det vil man kalde en psykisk overbelastning.