• Psykologi

    Hvad er kognitiv, metakognitiv og psykodynamisk terapi?

  • Psykologi

    Kognitiv – metakognitiv – psykodynamisk terapi

Terapi hos mig – sådan arbejder jeg som psykolog

Vil du gerne vide noget om, hvordan jeg arbejder som psykolog, så vil jeg her på denne side forsøge at give et inblik i de behandlingsformer og den terapi, jeg praktiserer.

At arbejde som psykolog handler om at bruge sin erfaring. Min erfaring som behandler, psykolog og terapeut er opsamlet gennem 25 års praktisk arbejde med alt fra udsatte børn til danske soldaterveteraner.  Jeg benytter mig af flere forskellige terapeutiske og psykologiske metoder, men hver af min klienter er unikke. Derfor griber jeg i en konkret sag sjældent ned i værktøjskassen og tager et bestemt stykke værktøj frem. Jeg finder i stedet frem til den rette kombination af mine forskellige terapeutiske erfaringer.

Den rette terapi til den rette problemstilling

I gennem de 25 år jeg har været praktiserende psykolog, er det kommet en bred vifte af nye behandlingsformer frem. Nogle former for terapi har vist sig særlig egnede til en bestemt type af problemstillinger eller klientgruppe, mens andre har vist sig anvendelige som bidrag i løbet af en længere behandling, hvor flere metoder eller tilgange anvendes.

Min erfaring gennem årene er, at inddragelse af elementer fra både den kognitive terapi, den metakognitive terapi og den psykodynamiske/interpersonelle terapi har vist sig meget effektfulde i behandlingen.

Det er især vekselvirkningen mellem at få indsigt i, hvorfor man har symptomer, og hvad de er udtryk for (psykoedukation), en mere handlepræget tilgang, hvor man skal øve sig i noget mellem behandlingerne (kognitiv og metakognitiv terapi) og sidst men ikke mindst indsigt i hvorfor og hvad i ens historie og opvækst, der har medvirket til, at man har det lige præcis på den måde i dag (psykodynamiske/interpersonelle).

Fire terapeutiske metoder

“Der er navnlig fire begreber og terapeutiske metoder, der udgør hjørnestene i min psykologiske praksis. Du kan enten via de 4 nedenstående links springe ned til forklaringen på de specifikke begreb eller læse det hele i ro og mag.

  1. Hvad er psykoedukation
  2. Hvad er kognitiv terapi?
  3. Hvad er metakognitiv terapi?
  4. Hvad er psykodynamisk terapi/interpersonel terapi?

1. Hvad er psykoedukation?

Psykoedukation betyder, at man som del af behandlingen får undervisning om og indsigt i den vanskelighed, man har. Psykoedukation benyttes især, når og hvis der er behov for at få indsigt i, hvordan ens psykiske udfordringer viser sig, og hvordan man bedst forholder sig til dem, så de generer én mindst muligt i det daglige liv. Man kan gennem psykoedukationen blive bedre til at forstå sig selv og på den måde blive bedre til at tackle sit liv.

Psykoedukation til forældre med børn og unge i behandling

Psykoedukation bruges stort set altid til forældrene, hvis børn/unge teenagere går i behandling. I de tilfælde vil psykoedukationen give forældrene mulighed for at hjælpe og støtte deres barn ved at de får indsigt i barnets vanskeligheder. De vil få viden om, hvordan de bedst muligt forholder sig til deres barn, både mens behandlingen foregår, og når den ophører.

Der er ingen tvivl om, at kombinationen af behandling af barnet/den unge teenager og psykoedukation/samtaler med forældrene, har den største behandlingsmæssige effekt.

2. Hvad er kognitiv terapi?

Kognitiv adfærdsterapi er en form for psykoterapi, der oprindeligt blev udviklet i forhold til angst- og depressionslidelser. Det er en korttidsterapiform med fokus på vores måde at tænke om os selv og vores vanskeligheder på. Behandlingsformen er udviklet på baggrund af viden om, at psykiske vanskeligheder som angst og depression ofte giver fejl i tankeprocesserne og forestillingsbillederne.

Man kommer ofte til at tænke både negativt og kritisk på og om sig selv og opfatter også de situationer, man er i på en kritisk og negativ måde. Den depressive stemning medfører ofte en trist og negative opfattelse af personen selv, og den relation vedkommende er i. Det får den konsekvens, at personens selvopfattelse bliver temmelig kritisk og drejer sig om, at man ikke slår til, at andre ikke bryder sig om eller ser ned på én.

Hvis man har angst, betyder det, at man undgår forskellige situationer for ikke at udsætte sig for risikoen for at få angst. På den måde oplever man hurtigt, at man social er begrænset i sin udfoldelse. Man oplever også, at man opfører sig akavet, fordi der er så mange situationer, man undgår at komme i, eller man oplever det som uoverstigeligt at deltage i sociale sammenhænge som f.eks. møder, præsentationer, fester mm.

Selvom de negative forestillingsbilleder og tanker ofte er kommet pga. oplevelser tidligere i livet, som man ”har taget med sig”, og dermed bliver kendetegnende for den måde, man tænker om situationer og sig selv på, så beskæftiger terapien sig ikke med de konkrete situationer og behandler dem.

Det væsentlige omdrejningspunkt er altså måden, vi tænker om en situation på og ikke situationen i sig selv. Det er måden, vi tænker om tingene på, der er bestemmende for, hvordan vi reagerer, føler og handler i dag og altså ikke den konkrete situation, de opstår i. Det er de grundlæggende forestillinger og tanker om os selv, der gør, at vi tænker og forstår os selv og forholdet til andre mennesker på en helt bestemt måde. Hvis den måde er forvrænget, og man bliver ved med at gentage uhensigtsmæssige måder at tænke om sig selv og andre mennesker på, så fastholdes de negative følelser, og det store ubehag fortsætter.

Behandlingens mål ved kognitiv terapi

Behandlingens mål er at ændre den måde, vi tænker om os selv og andre på, fordi man i dag ved, at de tanker, vi har, ikke er sandheder, og at de kan ændres. Vejen dertil tager udgangspunkt i at undersøge, hvilke tanker og forestillingsbilleder i klientens konkrete hverdag, der udløser de negative tanker og reaktioner. Man undersøger på hvilke andre måder, man kunne forstå den konkrete situation, eller man forsøger med at opstille sandsynligheder for, om en situation faktisk er som klienten tror.

En væsentlig del af behandlingen går ud på, at klienten fra gang til gang skal øve og træne de nye måder at tænke om og forstå de situationer, der tidligere medførte tristhed og ubehag. Klienten og psykologen vil når de mødes tale om, hvilke erfaringer klienten har gjort sig med den anderledes måde at tænke om de forskellige situationer på. Målet er, at klientens erfaring med at tænke anderledes om forskellige situationer, medfører, at klienten handler på andre måder end før, hvilket vil give klienten oplevelsen af at kunne håndtere hverdagen bedre og med mindre tristhed eller angst til følge.

3. Hvad er metakognitiv terapi?

Metakognitiv betyder menneskers bevidste viden om, hvordan deres egne tankeprocesser fungerer, altså tænkning om ens egen tænkning.

Metakognitiv terapi er en relativ ny behandlingsform, der er udviklet til behandling af angst og depressionsproblemer. Behandlingsformen betegnes som transdiagnostisk, hvilket vil sige, at den har vist sig at have effekt i forhold til mange forskellige psykiske lidelser.

Kernen i den metakognitive terapi er tankernes indhold ikke har nogen betydning, det er bare tanker. Det er derimod det, man gør ved tankerne, der har betydning for dig og dit psykiske velbefindende.

For langt de fleste mennesker gælder, at vi har alle mulige tanker, der både kan være glædelige, forventningsfulde, reflekterende eller kreative men også bekymrende, irriterende, belastende og gentagende tanker.

Hvis de belastende, bekymrende tanker tager overhånd og fylder en stor del af dine vågne timer vil de følelser og de stemninger, der følger med tankerne være kendetegnende for, hvordan du oplever, du har det. Det vil med andre ord være de tanker, du har i løbet af dagen, der vil være afgørende for din stemning og dine følelser.

Behandlingen i metakognitiv terapi

Behandlingen går ud på at identificere og bevidstgøre klienten om de forskellige former for belastende tanker, kaldet kognitivt opmærksomhedssyndrom, der fylder klientens tanker i løbet af dagen. Næste skridt i behandlingen er, at klienten skal få kontrol over, hvad der tænkes. Klienten skal herefter træne i bevidst at flytte sin opmærksomhed væk fra de bekymrende tanker, når de opstår. Målet for behandlingen er, at man selv kan bestemme, hvor meget bestemte tanker – og dermed følelser – skal fylde i vores liv

4. Hvad er psykodynamisk terapi/interpersonel terapi:

Tilgangen tager afsæt i, at barndommen og opvæksten har en stor betydning for, hvordan vores personlighed og måder at forholde sig til andre mennesker udvikles. De mønstre og de måder vi har lært at være sammen med vores forældre og søskende på gennem vores tidligste år har stor indflydelse på, hvordan vi som voksne og selvstændige relaterer os til andre på.

Det viser sig hyppigt, at måder, der var nyttige engang og gav anerkendelse i barndommen og ungdommen, i det voksne liv viser sig at give problemer med symptomer som manglede selvværd, depressioner og stress, fordi de måder at forstå sig selv og andre på ikke længere er hensigtsmæssige.

Ofte er klienten slet ikke vidende om og opmærksom på, at de uhensigtsmæssige måder at relatere sig og opfatte og forstå andre på, har indflydelse på deres aktuelle situation. Det er her, at den dynamiske eller den interpersonelle forståelsesramme viser sit slægtskab med psykoanalysens måde at forstå menneskets psykiske udvikling, hvor det ubevidste, fortrængninger, ubevidst konflikter og måder at forstå og opleve sig selv og sin relation til andre (objektrelationsteorierne), har stor betydning.

Behandlingen i psykodynamisk terapi

Behandlingens udgangspunkt er klientens grundige og omfattende fortælling om sine nuværende og tidligere betydningsfulde relationer, sine tanker om relationerne og sine symptomer. Der vil relativt hurtigt vise sig et mønster i både måden og betydningen af måden, klienten tidligere har relateret sig til andre på – og på den nuværende måde klienten opfatter sig selv og sine relationer på. Der vil med andre ord ofte vise sig en tendens til at gentage de mønstre at relatere sig på fra ens tidlige tid.

Når disse mønstre viser sig at være utilfredsstillende og skaber problemer for én selv i dagligdagen bliver motivationen for at ændre mønstrene ofte stor. Det gælder også selvom nye måder at relatere sig til andre på ofte betyder nye og anderledes reaktioner fra andre.

Mange klienter har oplevet, at det kan være både rigtig tungt og trægt at ændre sin forståelse og opfattelse af sig selv på, fordi de mønstre man allerede har er så godt indarbejdet i den måde, man er på i dagligdagen. Dog viser det sig altid, at det giver en stor lettelse og åbner nye muligheder, når man som klient oplever, at man selv er i stand til at ændre sin måde at forstå sig selv og andre på uden verden ramler sammen.

Behandlingen er ofte en kombination af psykoedukation, der handler om at få viden om, hvordan opfattelsen af én selv og andre grundlægges, og hvilken funktion symptomerne eller ubehaget har for klienten i dag. Desuden består behandlingen i sammen med klienten at se på, hvordan den måde at forstå sig selv og sine nærmeste på har indflydelse på, hvordan klienten aktuelt forholder sig til sine nære relationer i forskellige vigtige livssituationer.

Målet for behandlingen er at lette de symptomer og det ubehag, som klienten oprindelig kom med. Desuden er målet, at der skal der opnås en indsigt i, hvordan tidligere måder at være sammen med andre på har været uhensigtsmæssige for ens selv og givet vanskeligheder, og hvordan de nye og anderledes måder er mere tilfredsstillende for klienten selv.

Booking af terapi

Dette var et rids af de fire væsenligste terapiformer og behandlingsformer, jeg benytter mig af i min praksis som psykolog. Vil du vide mere, eller vil du gerne booke en tid til dig selv eller måske til et af dine børn, alene eller sammen med dig?

Ring til mig på 42 77 24 90 eller skriv til mig på vibekeschmidt@outlook.dk, så kan vi sammen indkredse, hvad det er for en terapi, netop du har behov for. Du finder min praksis i Lyngby i Zenliv Sundhedscenter på Bagsværdsvej 72B.

© Vibeke Schmidt