• Behandling for angst

    Social angst
    Panikangst
    Enkelfobi
    Agorafobi
    Generaliseret angst

  • Behandling af angst

    Social angst
    Panikangst
    Enkelfobi
    Agorafobi
    Generaliseret angst

Sådan kan jeg hjælpe dig med din angst

Angst ligger både i kernen og roden af mange af de udfordringer, mine klienter har. Her på denne side kan du læse mere om, hvad angst er, og om hvordan den manifesterer sig, samt hvordan du kan bekæmpe den eller lære at leve med den.

Inden for psykologien taler vi om 5 typer for angst. Her på siden kan du læse mere om hver især. Hvis du kan genkende din form for angst i nogle af mine beskrivelser, så er du meget velkommen til at skrive til mig (vibekeschmidt@outlook.dk) eller ringe på 42772490. Det kan også være, at du stadig er i vildrede om, hvad det egentlig er, du føler. Så er du selvfølgelig lige så velkommen til at tage kontakt til psykolog i Lyngby, Vibeke Schmidt.

Du kan springe ned til det emne, der interesserer dig via de forskellige links herunder.

Psykolog Vibeke Schmidt
Tlf: 42 77 24 90
Email: vibekeschmidt@outlook.dk

Hvad er angst?

Angst er en følelse, der er både naturlig, medfødt og har været en nødvendig forudsætning for at leve og overleve. Der er en glidende overgang mellem nervøsitet, frygt og angst. Alle mennesker har oplevet nervøsitet og frygt, hvor i mod kun et mindre antal, men dog alligevel en del, har oplevet følelsen af angst. Den er som en alarm, der går i gang, når man skal beskytte sig imod en trussel. Angsten er en vigtig følelse for os mennesker, fordi den får os til at flytte os, flygte eller tage vigtige forholdsregler. Man kan sige, at angsten har været nødvendig for at overleve som mennesker igennem historien.

Det er altså rigtig godt at have angsten som et advarselssignal eller et beredskab, hvis der er fare på færde.

I dagens Danmark er der ingen særlig grund til at have angst. Der er ingen livstruende farer og rimelig god ro og orden. Men nogle mennesker reagerer på situationer, der er almenmenneskelige og almindeligvis ufarlige, med angst.  Med andre ord står deres reaktioner på en situation slet ikke i forhold til den begivenhed, der udløser den. Det gør sig gældende for ca. 20% af os.

Hvorfor får man angst?

Der er ingen, der præcis ved, hvorfor man får angst, men det er mest sandsynligt, at det er tale om en kombination af flere ting.

En af forudsætningerne er en arvelig sårbarhed, hvor den arvelige andel ligger på mellem 30-50 %. En anden forudsætning, der også spiller ind, er de opvækstforhold, man har haft som barn. Hvis man f.eks. er vokset op i trygge forudsigelige rammer, er der mindre sandsynlighed for, at man udvikler angst, end hvis man er vokset op i et hjem med uforudsigelighed pga. f.eks. alkohol og vold. Endelig er der den faktor der handler om den aktuelle livssituation, hvor belastninger og stress f.eks. er medvirkende årsager til at angsten kan udløses eller vedligeholdes.

Nogle er angste allerede fra starten af livet, mens andre oplever angsten senere f.eks. i forbindelse med skolestart. For nogle er angstoplevelsen forbigående og viser sig aldrig igen. For andre er angsten en følgesvend igennem hele livet, men for langt de fleste er angst blot noget man ved findes, men som man aldrig selv stifter bekendtskab med.

Hvordan opleves angst?

Angst har både et fysisk og psykisk udtryk. Det fysiske udtryk kan være oplevelsen af voldsom hjertebanken, vejrtrækningsproblemer, kvalme eller uro i maven, hedeture eller kuldgysen, sveden, trykken for brystet kvælningsfornemmeler, svimmelhed og enten tankemylder eller tanketomhed. Det psykiske udtryk ses i forskellige sværhedsgrader fra uro og bekymringer til egentlig panikanfald. Der opleves ofte problemer i det sociale liv og i livskvaliteten.

Langt de fleste voksne der oplever angst vil vide, at deres reaktioner er ude af proportion med den begivenhed, der udløste dem, men vil alligevel ikke kunne ændre på reaktionen.

Kan man blive behandlet for angst?

Succesen af behandlingen af angst med kognitiv eller metakognitiv terapi afhænger af flere forhold som f.eks. 1) hvor tidligt i et angstforløb, behandlingen begyndes 2) hvor slem angsten er 3) om der er andre psykiske problemer som f.eks. depression 4) om der tidligere har været andre psykiske sygdomme.

Til tider kan der være brug for en kombination af psykologbehandling og medicin, men psykologbehandling, især hvis det drejer sig om børn og unge, gennemføres ofte med succes udelukkende med terapi.

Det lykkes ofte at blive en stor del af sin angst kvit, men det vigtigste ved psykologbehandlingen er at få indsigt i mekanismerne bag angsten og få lært sig måder at håndtere angsten på, så den ikke styrer livet, men man styrer den.

Angstlidelser:  

Der findes fem forskellige former for angst.

Hvad er Agorafobi:

Når man har agorafobi, har man angst for at være, hvor der er mange mennesker. Det kan være i offentlige transportmidler som busser, tog, fly osv. Det kan også være i supermarkeder, stormagasiner, centre eller biografer og teatre. De er ofte bange for at få et angstanfald, eller de er bange for ikke at kunne få hjælp, hvis de får det dårligt. Det er altså i høj grad frygten for angstanfaldende på offentlige steder, der gør at man holder sig væk fra steder, hvor der er mange mennesker og ikke stederne i sig selv.

En del oplever fysiske symptomer, når de oplever et angstanfald. Det kan f.eks. være hjertebanken, voldsom trykken i hovedet, uvirkeligheds følelse som om omgivelserne er er uvirkelige, åndedrætsbesvær.

Man mener at ca. 5 % har denne lidelse og den oftest debuterer i teenageårene. Jo senere i livet man får symptomerne, jo bedre er prognosen. Dog er erfaringerne, at psykoterapi har en positiv effekt på agorafobi.

Behandling:

Der er forskellige tiltag, når man behandler agorafobi. Det ene tiltag handler om at oplyse om lidelsen og symptomerne omkring angstanfaldene samtidig med at forestillingerne om selve anfaldene undersøges. I den forbindelse er det især betydningsfuldt, at det bliver klart, at det er forestillingerne/tankerne om frygten for anfaldene, der især er styrende for at angsten viser sig. Et andet tiltag er, at man langsomt og systematisk udsætter sig for de situationer, man er angst for – med henblik på at erfare at angsten ikke længere afholder én fra at være i det offentlige rum.

Hvad er Socialfobi eller Social angst:

Socialforbi er angsten for andres mennesker kritiske opmærksomhed eller for at man kommer til at opføre sig pinligt. Resultatet er ofte, at man så vidt muligt undgår sociale sammenhænge og bekymrer sig for, at et kommende socialt arrangement lang tid i forvejen.

Grunden til undgåelsen er, at man føler sig kejtet, mærkelig og forkert også selvom man gerne vil være sammen med andre mennesker. Man er bange for at sige noget forkert, eller slet ikke at have noget at sige og man er rigtig bange for, hvad de andre kunne tænke og sige om én til andre.   

Man mener at mellem 5 og 7 procent lider af socialfobi i en eller anden grad, og der er lige mange mænd og kvinder der har lidelsen. Almindeligvis begynder socialangst i teenageårene.

Behandling:

Man ved at kognitiv adfærdsterapi er effektiv ved socialfobi. Behandlingen skal dels bestå af at klienten opdager at en stor del af angsten skyldes egen overdrevne tanker om, hvad andre tænker om og forventer af dem og dels den måde, de har vænnet sig til at håndtere angsten ved at undgå sociale sammenhænge. En anden del af behandlingen skal bestå af, sammen med klienten, at lægge en plan for, hvordan klienten langsomt, men sikkert kan øve sig i at være i de sociale situationer og opleve, at de kan klare de sociale sammenhænge mere hensigtsmæssigt.

Hvad er Enkelfobi?

Enkelfobi er angsten for helt specifikke ting eller situationer, såsom angst for edderkopper, slanger, tordenvejr, mørke, flyvning, lukkede rum eller at gå til tandlægen. Man kan sagtens have flere enkeltfobier på samme tid. Mange mennesker har fobiske reaktioner i mindre grad fx ubehag ved højder. Den fobiske angst er irrationel og overdreven, da den viser sig i situationer, som ikke betragtes som farlige og gør en ude af stand til at kontrollere den. Den fobiske angst betragtes som en psykisk lidelse, når angsten påvirker hverdagen.

Man mener at ca. 10% af befolkningen lider af en eller flere enkelfobier. Hvilket gør det til den mest almindelige fobi. Enkelfobi stammer oftest fra barndommen og kan enten være medfødt og nedarvet fra forfædre, for hvem disse fobier har været en reel trussel for menneskets overlevelse fx potentielset farlige dyr. Herudover kan enkelfobier relateres til en ubehagelig oplevelse, som fx hvis man som barn har oplevet at en fugl er fløjet ind i en kan det have skabt en frygt for fugle som så har vokset sig til en overdreven frygt.

Behandling:


Til behandling af enkelfobi benytter man sig af kognitiv adfærdsterapi. Det er vigtigt at informere om lidelsen og dens symptomer samt at undersøge, hvad der udløser angsten og hvorfra den stammer. Et særligt vigtigt led i behandlingen består i, at man systematisk udsættes for de situationer eller ting man er bange for med tiltagende sværhedsgrad ved brug af angstkontrollerende metoder.

Hvad er Panikangst?

Panikangst er pludselige og intense angstanfald af kort varighed. Anfaldene er ledsaget af en række voldsomme fysiske symptomer som hjertebanken, åndedrætsbesvær, svimmelhed og trykken for brystet, hvilket får mange til at tro, at de er ved at dø eller er ved at blive sindssyge. Angstanfaldene aftager i løbet af få minutter, men kan gøre en bange og nervøs efterfølgende. Fordi angstanfaldene er så ubehagelige, kan man opbygge en så stor frygt for at få et nyt anfald, at frygten i sig selv kan være nok til at udløse et nyt anfald.

Frygten for et nyt angstanfald vil ofte være forbundet med det sted eller situationen, hvor angstanfaldet fandt sted fx i en bus. Det kan derfor være angstprovokerende at udsætte sig selv for disse steder eller situationer. Ligeledes kan man udvikle frygt for nye anfald i situationer eller steder, hvor man er blandt fremmede, føler man ikke kan komme væk eller få hjælp, hvilket minder om agorafobi, og derfor kan forstås som relaterede tilstande. Man antager at ca. 2% lider af panikangst, hvoraf størstedelen er kvinder.

Behandling:

Panikangst behandles med kognitiv adfærdsterapi og/eller medicin. Holdbarheden af kognitiv adfærdsterapi har vist sig bedre end medicinsk terapi. Ca. 70% af dem der bliver behandlet med kognitiv adfærdsterapi oplever en bedring.

Ved kognitivterapi fokuserer man på tankerne og forestillingerne omkring angsten og anfaldene. Herudover informerer man om selv lidelsen og symptomerne – hvorfor og hvordan angsten opstår. Man lærer at ændre og analysere sin tanker omkring angsten og udvikle metoder hvorpå man kan forebygge og kontrollere eventuelle nye anfald igennem fx åndedrætstræning. En vigtig del af den kognitive adfærdsterapi er også, at man gradvist udsættes for de situationer, der medfører angst. Dette kan med tiden gøre en i stand til at undertrykke ens angstreaktioner.

Hvad er Generaliseret Angst?

Generaliseret angst er en grundlæggende følelse af uro og ængstelse. Følelsen er ofte gennemgribende, overdreven og ukontrollerbar. Den er generaliseret, i det den knytter sig til stort set alle aspekter af livet og ikke angår noget specifikt. Ofte er personer med generaliseret angst bekymret for om man selv, eller ens nærmeste bliver syge eller kommer ud for en ulykke, eller om man har overset noget, der kan få negative konsekvenser. Alle disse bekymringer kommer til at få en uforholdsmæssig stor betydning i bevidstheden hos en person med generaliseret angst. Bekymringerne forplanter sig i kroppen, og man kan opleve hjertebanken, søvnproblemer, rysten eller muskelspændinger.

Mange med generaliseret angst får aldrig stillet diagnosen, da de kun genkender deres fysiske symptomer og ikke deres psykiske, men i stedet ser dem som en del af deres personlighed. Man mener at op mod 3% lider af generaliseret angst.

Behandling:

Generaliseret angst kan behandles medicinsk eller med kognitiv adfærdsterapi eller med en kombination af begge. Ved kognitiv adfærdsterapi finder man frem til de begivenheder og situationer, der er forbundet med ængstelses hos vedkommende samt de overbevisninger og tanker, som fører til angsten og sammenhængen herimellem. Man undersøger om ens tanker og overbevisninger bygger på fakta, eller om de bygger på forkerte antagelser. Herudover vil man lære teknikker, der kan hjælpe en i at styre ens tankegang.

Hvad er Præstationsangst?

Præstationsangst er en overdreven og voldsom frygt for at fejle, når man skal præstere. Det er når den naurlige nervøsitet bliver til en angst. Det kan fx være, at man i skolen ikke tør række hånden op, fordi man er bange for at man vil sige noget dumt og ens klassekammerater vil begynde at grine, eller det kan være at man spiller fodbold, og man ikke tør tage et skud mod mål, fordi man er bange for, at man måske ikke rammer bolden og skuddet bliver kikset og tilskuerne samt ens holdkammerater vil synes, at man er dårlig. Frygten kan gøre en så nervøs og anspændt, at klappen måske går ned, når man så får ordet i klassen eller man taber bolden, når den bliver kastet til en, fordi ens hænder er blevet så svedige af nervøsitet og armene føles som spaghetti.

Disse oplevelser kan være med til at forstærke præstationsangsten og gøre frygten større. Præstationsangsten er et stort problem, når man begynder at undgå situationer, hvor man er bange for at fejle eller får det rigtig skidt fysisk og psykisk ved at udsætte sig selv for situationerne. De fysiske symptomer ved præstationsangst kan være ondt i maven, kvalme, hjertebanken og sveden. På mange måder kan præstationsangst minde om social fobi, idet man er meget optaget af, hvad andre tænker om en og er bange for at opføre sig kejtet og pinligt.

Behandling:

Til behandling af præstationsangst bruges kognitiv adfærdsterapi. Her er det først og fremmest vigtigt at undersøge, hvorfra præstationsangsten stammer. Udspringer den fra en enkelt skelsættende oplevelse, eller er den kommet igennem en længerevarende påvirkning, som har skabt en frygt for at fejle. Man kan undersøge om for høje forventninger, og måske urealistiske forventninger til en selv, er med til at forværre præstationsangsten. Det er vigtigt at snakke om det at fejle og den betydning, det har – hvad sker der,hvis jeg fejler? Samtidig er det vigtigt at gradvist blive udsat for de situationer, hvor man oplever præstationsangst med værktøjer, der går det muligt at være i frygten og på længere sigte undslippe den så meget som muligt.

Hvad er Separationsangst hos børn og unge?

Helt naturligt er et barns adskillelse fra dets forældre ofte problematisk og medfører en ængstelse hos barnet. Man skelner derfor mellem separationsangst og abnorm separationsangst. Forskellen herimellem er dels graden af angst hos barnet, som ved abnorm separationsangst er udsædvanelig stor, dels overskrider den almindelig aldersperiode for separationsangst, som er ottemåneders alderen, samt slutteligt nedsat social funktionsevne, hvilket vil sige, at angsten forhindrer barnet i at gå i skole, til sport eller besøge venner. Kernen i angsten skal være frygten for adskillelse. Børn med abnorm separationsangst har typisk en urealistisk frygt for at dets nærmeste kommer til skade.

Behandling:

Kognitiv adfærdsterapi anvendes til at behandle børn med separationsangst. Herigennem skal man forsøge at finde tankerne, der er årsag til barnets angst. Tankerne der udløser angst er urealistiske, og derfor er det vigtigt, at barnet får lov til at stille de afklarende og relevante spørgsmål, der vil kunne overbevise barnet om, at tankerne er urealistiske. Man skal lære at stille sig selv spørgsmål angående angsten for at overveje, hvor sandsynlig frygten er. Samtidig skal barnet lære at undersøge nogen af de angsttanker det har for at aflive frygten fx ved at gå op på loftet sammen, med en forælder, for at se om der er monstre. En anden vigtig del af behandlingen, er gradvist at udsætte barnet for de situationer det har angst for, med de nødvendige værktøjer til at kunne afværge frygten.

© Vibeke Schmidt