Sådan lærer du dit barn at sove i egen seng

Ritualerne omkring søvn og sengelægning kan medvirke til at børn og unge får lavt selvværd. Det er noget, jeg oplever ret tit i min psykologiske praksis. Den gode nyhed er, at i selve erkendelsen af de uhensigtsmæssige mønstre og vaner gemmer kimen til bedre selvværd for barnet sig.

Selvværd hos børn

Selvværd er ikke noget, man får med posten. Selvværd er noget, der dybest set opbygges, mens vi er børn. Det sker ved, at barnet oplever, at det får en værdi i sig selv i kraft af, at der er nogen, der holder af det, og at barnet har en betydning for andre. Man er ikke elsket for noget bestemt. Ikke fordi man har en bestemt måde at være på, eller fordi man er meget klog – men fordi man er “sig”.

Hvor sover barnet om natten?

Søvn- og sengelægningsmønstre er et tilbagevendende tema, der ofte dukker op, når forældre henvender sig til mig, fordi de oplever, at deres børn har lavt selvværd i forhold til – for eksempel – deres kammerater.

En del forældre oplever deres børn som lidt sarte, og at de har behov for ekstra meget tryghed. Blandt andet af den grund har børnene sædvanligvis fået lov til at sove inde hos forældrene, når de er kommet ind om natten. Eller på et eller andet tidspunkt, da de fik en lillesøster, begyndte de at komme ind om natten, fordi der opstod en ubalance.

Det er egentlig også ok i en overgang, men så skal man rykke tilbage til udgangspunktet igen. Det at falde i søvn i sin egen seng handler nemlig også om, at man skal kunne kan falde ind i sig selv og finde ro hos sig selv. Det er en kerne, man skal bruge resten af sit liv, når der er noget, der går én lidt imod.

Utryghed ved at sove ude

Alligevel ser man tit, at børnene bliver ved med at appellere til forældrene og kommer løbende ind til dem i deres senge. Når så forældrene på et tidspunkt begynder at tænke, at nu må det være slut, så kan det vise sig at være en kamp af guds nåde at få afviklet børnenes afhængighed af forældrene.

Jeg synes tit, at det hænger sammen med, at børnene bliver for optagede af forældrenes liv. Nogle gange ser man en ængstelse vokse ud af en for tæt relation med forældrene, og det kan ske på bekostning af, at barnet forsømmer at begynde at interessere sig for sine jævnaldrende og at lege med dem.

Børn med den slags søvnvaner mister hurtigt modet, når de sover ude – for slet ikke at tale om at tage på lejrskole. For dette får dem til at miste den trygge base, som forældrene giver dem.

Læs også: Børnepsykolog – også for unge. Terapi hos psykolog Vibekes Schmidt.

Umodenhed og social angst

Jeg oplever også, at nogle af disse børn i en periode fremstår lidt mere umodne i forhold til deres jævnaldrende, fordi det er, som om de ikke vokser emotionelt på samme måde og i samme tempo som deres jævnaldrende.

Nogle gange ser man, at nogle børn med den last i bagagen får social angst, når de er ude blandt andre og skal præstere. Så bliver de meget optagede af, hvad andre tænker om dem. Det kan meget let skyldes, at det har været et problem for dette barn at få fornemmelsen af en sikkerhed og en tryghed i sit eget værd.

Sensitive søvnritualer

Dette er ikke det samme som at sige, at forældrene ikke er vigtige, når det tordner, eller man får høj feber. Så er det klart, at barnet må sove sammen med sine forældre.

Det lykkes da også for de fleste børn at komme sig over det til sidst. Men for nogen tager det længere tid. Det kan skabe en en bekymring fra forældrene om, at der er noget, der ikke er helt i orden. Nogen tænker også, at deres børn er særligt “sensitive”, som er det helt store buzzword for tiden,

Som et psykologisk fænomen er der ganske vist nogen mennesker og børn, der i særlig grad opfanger signaler og stemninger, men det er næppe det samme som at sige, at de er særligt sensitive. Det er nok snarere et spørgsmål om, at de har nogle forældre, der også er særligt “sensitive”, og som er ekstra opmærksomme på, at man skal mærke hinanden.

Særlig sensitiv kan lyde som særlig fin afart, der indebærer, at man ikke må stille for store krav. Men nogle gange, når man stiller lidt større krav, så viser børn sig alligevel at være modstandsdygtige på den gode måde og at være i stand til at imødekomme de krav, der opstilles.

Sådan lærer du dit barn at sove i sin egen seng

Hvis du gerne vil have dit barn til at sove i sin egen seng, så er det vigtigt at erkende, at det næsten altid er uløseligt forbundet med dine tankemønstre og din og din partners adfærd. Du – eller I – skal indse nødvendigheden af, at det er bedst for jeres barn at lære at falde ind i sig selv og finde ro med sig selv – alene.

Det er en ballast, som jeres barn har brug for resten af sit liv. Når den erkendelse har rodfæstet sig hos forældrene, så er vejen til at få barnet til at føle sig mere tryg – alene i sit eget selskab – pludselig meget kortere.

Kontakt psykolog Vibeke Schmidt om terapi for børn og unge her

Eller prøv: Online psykologhjælp